Per Weiskvist skaber eget præg på sin båd, købt brugt i Finland. Han sætter en ny tjekket kulfibermast på og klæder dem med Quantum-sejl, alt sammen indrettet til DH. Se billeder.
Den 45-årige Per Weiskvist fra Nyborg Sejlforening ser frem til den kommende sæson, den er ekstra spændende i år.
I efteråret blev hans brugte ILC 40 sejlet hjem fra Finland i en sand storm, hvor en sejler faktisk mistede livet, da han strøg over bord i kæmpe bølger midt om natten ved Gotland.
Men det bliver Per Weiskvist nød til at lægge fra sig, han var godt nok ikke om bord, da ulykken indtraf.
Dyreste kulfiber
Vi møder ham i Aabenraa, hvor han er ved at få sat sin ny Nordic Mast og bom på, der ifølge Nordic Mast koster omkring 300.000 kr. i rigget tilstand.
Der er brugt det dyreste kulfiber, high modulus kulfiber, der er lettere og stivere, fortalte Nordic Mast, da vi besøgte firmaet i maj i år.
Udfordringen ved at bygge masten, består i, at Per Weiskvist ikke ønskede at sejle med bagstag, da det er mandskabskrævende.
Sallingshornene er kun 4 grader bagudvendt.
"Til gengæld er der lagt forstærkninger ind de rigtige steder," siger Per Weiskvist, der efter tilrigningen sejlede båden hjem til Nyborg.
Klar til Palby Fyn Cup
Båden forventes kun lige, at være klar til Palby Fyn Cup på fredag, da sejlene lige skal produceres helt færdig. Den har et mål som en X-42 One Design.
"Vores mål er på 541,4 sekunder," siger Per Weiskvist om sin 7 ton tunge båd, der vejer 1,5 ton mere end en Farr 40.
Men den nye mast er lettere end den gamle alumast, der vejede 182 kilo, hvor den nye i kulfiber vejer 167 kilo.
Bommen er let og høj og ligner en fra America's Cup. Og den er i kulfiber. Hal og skøder løber inde i bommen.
Ifølge vores oplysninger er det den første af slagsen produceret til en dansk båd.
Ingen tale om penge, men...
Per Weiskvist, til dagligt bildirektør, vil helst ikke tale om priser på båd og udstyr.
"Det har da været dyrt, men alternativet med en ny båd er dyrere. Og her har jeg kunne præge båden til DH-reglen med en 260 kilo tungere køl og sejl der passer ind i målene. Samtidig syntes jeg at en ældre ILC 40 er charmerende og den har jo et fantastisk design," siger Per Weiskvist til minbaad.dk
Båden, der er tegnet af Judel/Vrolich, kommer til at ligge i Kerteminde. Og så kan vi fortælle, at båden fatisk før har deltaget i Admiral's Cup. Det giver da en del pondus.
ILC 40 masten til højre, X-40 mast til venstre.
Smart bom i kulfiber, her vist frem af produktionschef Fedder Momme Wiesel fra Nordic Mast.
Få timer efter vi havde været på Nordic Mast kom Weiskvists mast på.
René og Torben fra Nordic Mast monterer mast.
Nyt bovspryd fra Tuco i Faaborg er monteret på. "Jeg er inspireret af Volvo-bådene," siger Per Weiskvist. Bemærk den flotte, skarpe stævn.
Det er ikke bådtypen for familien.
